21/02/2018

Grøn Omegn er en helt ny grøn lokalavis startet af Grønvirke i samarbejde med lokalaviserne Lejre Lokalavis (Lejre Kommune) og Paperboy (Roskilde Kommune).  Avisen udkommer som indstik i disse – til 48.000 hustande.

Avisen vil fortælle de gode historier om alle de lokale grønne initiativer, ildsjæle, natur og virksomheder i Roskilde og Lejre – alt sammen leveret i et flot design.

Med opstarten af Grøn Omegn giver vi mulighed for, at alle virksomheder med grøn agenda kan profilere sig direkte til den store målgruppe af miljø- og økologibevidste forbrugere i Lejre og Roskilde kommuner.

Grøn omegn vil bygge bro mellem landliv og bykultur, og mellem produktion og forbruger. Vi vil inspirere til iværksætteri og netværksdannelse både i og på tværs af kommunerne. Samtidigt skal Grøn Omegn fungere som udstillingsvindue for de grønne virksomheder, der gennem annoncering kan markedsføre sig indenfor et større geografisk lokalområde.

Vi håber at I vil støtte op om dette nye initiativ, og på den måde være med til at booste udviklingen af den grønne dagsorden i Roskilde, Lejre og omegn.

Kontakt Kristian fra Grønvirke for yderligere info: kristian@gronvirke.dk /tlf. 27651663

04/01/2018

Sagafjord er en institution i Roskilde og en unik oplevelse, når man med skibet stævner ud fra Roskilde Havn, med udsigt over nationalparken Sjoldungernes Land og nyder en frokost, middag eller kop kaffe om bord.

Skibet har en stolt tradition for sin ordentlige drift. Denne ønsker man nu at føre ind i den grønne tidsalder og Grønvirke har derfor hjulpet Sagafjord A/S i udarbejdelsen af en bæredygtighedsstrategi for driften 2018-20. En strategi som sætter kursen i retning af mere økologi, flere lokale råvarer, mindre forurening og større socialt ansvar.

Foto: Sagafjord A/S

07/09/2017

Efteråret er kommet og det betyder, at et nyt nummer af magasinet ‘Vores Grønne Lejre’ er på vej ud i alle postkasser i Lejre Kommune. Grønvirke har siden 2012 stået for udgivelsen af magasinet i tæt dialog med lokale foreninger, virksomheder og borgere. Efterårsnummeret 2017 bliver som altid fyldt med gode historier, opskrifter, havetips og meget mere. Har du input til magasinet – forslag til historier, ønske om annoncering eller andet er du meget velkommen til at skrive til redaktør Kristian Isbrand: kristian@gronvirke.dk

04/09/2017

Ny mand på kontoret! Pr. 1. september er Martin Isbrand startet i Grønvirke. Martin er uddannet grafisk designer fra Designskolen i Kolding og har mere end 20 års erfaring fra diverse design- og kommunikationsbureauer. Han har sideløbende med sine ansættelser vundet flere logo- og designkonkurrence. Derudover er han en habil​ frihåndstegner og illustrator.

01/06/2016

Grønvirke har i 2016 indledt samarbejde med Herslev Bryghus. Sammen har vi stiftet ‘Herslev Grønvirke’, som er en fødevarevirksomhed, der primært lave økologisk øl-eddike og relaterede produkter.

Herslev Grønvirke bygger på tanken om, at sammen kan man meget mere. Som virksomheder bidrager vi ind i samarbejdet med de ressourcer, vi er stærke på, både når det gælder faglighed, erfaringer og kapital.

Vores eddike kan på nuværende tidspunkt købes i 16 af COOPs butikker på Sjælland samt udvalgte gårdbutikker og specialvarebutikker.

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Search